Socialdemokratiet Stevns
Valgprogram 2025: Sammen om Stevns
Lad os sammen arbejde for et bæredygtigt lokalsamfund, hvor alle har lige muligheder, ingen efterlades udenfor fællesskaberne, og vi tager et større ansvar for vores natur og klima.
Vi tror på, at ægte frihed opstår, når vi tager et fælles ansvar for at skabe de bedste rammer for, at alle kan leve med tryghed, sikkerhed og tillid til hinanden.
Vores vision er et Stevns, hvor vi trives i stærke fællesskaber, nyder den smukke natur og har en ansvarlig kommunal økonomi, der investerer i vores kommune og borgernære velfærdstilbud.
Vi ser fremad og bygger videre på det bedste, vi har, med blik for vores lokale identitet og lokale løsninger.
12 stevnsmål for en
socialdemokratisk ledet kommune
Vores mærkesager
Ansvarlige og innovative beslutninger
Socialdemokratiet har haft afgørende betydning for den positive udvikling i Stevns kommunes økonomi. Det betyder, at vi i dag står et godt sted med plads til at investere og udvikle vores
kommune.
Budgetterne i Stevns kommune hviler på, at vi har været med til at tænke nyt og træffe ansvarlige beslutninger. Herved kan vi både styrke kvaliteten på velfærdsområderne og sikre, at kommunens bygninger er tidssvarende og energioptimerede.
Via en aktiv økonomisk politik skaber vi råderum til fremtidens velfærd, det gode familie- og børneliv, en sund erhvervspolitik, fokus på klima og bæredygtighed og ikke mindst sunde fællesskaber.
Familien i centrum
Familien er vores trygge base, hvor kærlighed og frihed går hånd i hånd med pligter og ansvar.
Gode normeringer og fagligt dygtige pædagoger skaber en hverdag for børnene i vores dagtilbud med ro, omsorg og plads til leg.
Som arbejdsplads tilbyder Stevns kommune fleksible arbejdstider, så forældre kan balancere arbejde og familieliv.
Udvikling og lokale arbejdspladser
I samarbejde med erhvervslivets aktører udarbejder vi fremtidens strategi for, at erhvervslivet i Stevns kommune kan udvikle sig positivt, tænke nyt og skabe arbejdspladser.
Som kommune skal vi levere kompetent, tilgængelig og effektiv sagsbehandling.
Vi vil fokusere på at skabe flere lokale arbejdspladser og tiltrække nye investeringer, der kan styrke beskæftigelsen i vores kommune.
Ansvarlig og bæredygtig
Vi udvikler den stevnske natur og tager ansvar for øget produktion af lokal grøn strøm, der svarer
til vores forbrug.
Vi øger vores fokus på at klimasikre Stevns i forhold til de øgede mængder af vand og vildere vejr.
Vi indtænker natur og rekreative områder i fremtidens klimaløsninger.
Styrk fællesskaberne
Frivillighed er en hjørnesten i vores lokalsamfund.
I samarbejde med foreninger og organisationer vil vi arbejde for, at flere bliver en del af de mange meningsfulde fællesskaber på Stevns.
Vi vil støtte foreninger og frivillige initiativer ved at skabe bedre rammer for deres virke og give tilskud til aktiviteter, der engagerer borgere og fremmer fællesskaber.
Udvikling og sikkerhed
Vi vil forbedre den fysiske infrastruktur i Stevns kommune med fokus på trafiksikkerhed og vejenes beskaffenhed.
Vi vil presse på for, at det bliver lettere og mere effektivt at være pendler, der skal til og fra Stevns, bl.a. vil vi arbejde for statsvejen, bedre togskift på Køge station og optimering af fremtidens køreplaner.
Vi vil fortsat insistere på udbygningen af en bedre digital infrastruktur i Stevns kommune til gavn for borgere og virksomheder.
Fokus på forebyggelse og fællesskaber
Vores socialpolitik har fokus på en tidlig indsats for sårbare familier og unge, så flest muligt får relevante tilbud til rette tid.
Samarbejdet mellem borgere, sociale myndigheder og frivillige organisationer skal styrkes. På den måde sikrer vi sammenhænge, gode overgange og helhedsorienterede løsninger.
Vi vil øge mulighederne for, at alle kan deltage i aktiviteter og være en del af sociale fællesskaber.
Det gode liv i alle aldre
Vi vil sikre, at vores ældre borgere kan leve et værdigt og aktivt liv i fællesskab med andre.
I den kommunale ældrepleje vil vi arbejde for, at borgere, pårørende, personale og institutioner får så stor indflydelse på egen hverdag som muligt.
Demens er en del af hverdagen for mange familier. Vi vil sikre, at mennesker med demens bliver behandlet værdigt og får den nødvendige støtte.
Fællesskaber, trivsel og læring for livet
Vi prioriterer en skole, hvor alle børn trives og er en del af sunde og meningsfulde fællesskaber. Trivsel og tilhørsforhold er fundamentet for, at den enkelte elev kan udvikle sig som menneske med værdi og talent.
Vi vil arbejde for, at skolerne får større selvbestemmelse, samtidig med at vi sætter klare mål og rammer. I samarbejde med stærke forældrebestyrelser omsættes dette til VORES lokale skole.
Det skal være en naturlig del af hverdagen og læringen i skolen, at man
samarbejder med det omgivende lokalsamfund, og at undervisningen er praksisnær.
Mangfoldighed og fællesskab
Vi vil fremme kulturel mangfoldighed og støtte lokale kunst- og kulturprojekter.
I samarbejde med foreninger og frivillige vil vi sikre, at kultur er tilgængelig for alle.
I Stevns er der plads til alle stemmer og udtryk.
Unge er vores fremtid
I Stevns kommune er der plads til at være ung. Sammen skaber vi rammerne for det gode ungdomsliv med plads og tilbud til alle.
Hverdagslivet med uddannelse, fritidsliv og transport understøttes af innovative kollektive trafikløsninger.
Vi vil sikre, at alle unge kan deltage i vores kultur og foreningsliv.
Det gode liv på Stevns
Vi skaber sammenhænge og muligheder på tværs af vores geografi i Stevns kommune.
Vi vil udvikle vores bymidter og skabe gode rammer for handelslivet og mødet mellem stevnsboerne.
Livet i landsbyerne skal udvikles af lokale initiativer, der understøttes af kommunale ressourcer.
Læs mere om vores politik for udvikling af by og land på Stevns her.